Om spillet petanque

Petanque er et boldspil, hvor målet er at kaste ens bolde så tæt som muligt på en lille trækugle.
Spillet spilles normalt på en hård sand- eller grusbane, men kan også spilles på græs. Spillet er i familie med boccia og spilles både som et underholdningsspil om sommeren og som decideret sport.
Petanque er især populært i det sydlige Frankrig, hvor der findes hele 480.000 registrerede spillere, som deltager i deciderede turneringer.

En Petanquekamp spilles af to dystende hold. Hvert hold består af 3 spillere med hver 2 kugler. Det ene hold starter kampen med at kaste målkuglen (grisen = cochonet) ud i en afstand af mellem 6 og 10 meter.
En spiller fra dette hold skal så forsøge at kaste sin kugle så nær grisen som muligt. Det er nu det andet holds tur, indtil de har en kugle nærmest grisen. Når alle 12 kugler er kastet har et af holdene point efter, hvor mange kugler de har nærmere grisen end modstandernes nærmeste kugle. En ny runde kan derpå påbegyndes. En kamp spilles til 13 point.

Det franske kuglespil er blandt udøvere kendt som en verdensomspændende sport, der dyrkes på alle niveauer og af alle aldersgrupper. Kælenavnet for petanque er "boules", som er det franske ord for kugler. Dette navn bruges i hverdagssammnehænge: "Skal vi ud og spille kugler?". Sporten dyrkes på grusunderlag af variende art, men altid grus. Banerne kan være tunge og bløde sandholdige grusbaner i den nemme ende og nærmest asfaltagtige og skærvebelagte i den allermest udfordrene ende, som til et verdensmesterskab.
Sporten er traditionelt en hyggebeskæftigelse i sommervarmen i det sydlige Europa. Der er en masse kultur og traditioner forbundet med at tage at slag petanque. Fx er det for de ældre mænd i Frankrig normen at tage en pastis i forbindelse med en kamp, når det skal være ekstra hyggeligt. I den anden og mere professionelle ende af udøverskalaen findes de toptrænede idrætsudøvere, der skal være i form teknisk, mentalt og fysisk for at være med blandt de bedste.
En turnering spilles typisk over en weekend. Der afholdes tripler om lørdagen og doubler om søndagen. Til en god turnering i Danmark er der ca. 150 hold med. Til de største turneringer i Frankrig kan der være flere tusinde tilmeldte hold. Kommer man langt i en turnering kan man risikere at skulle stå og dyste om sejren kl. 10-11 om aftenen. Da en turnering typisk starter kl. 10.00 er det mange timer man skal være frisk og kunne koncentrere sig. Herudfra sættes kravene til spilleren.

 

Træningseksempler Sommerturnering DGI Sønderjylland
Pointtavle til træningseksempler Tilmed dig Facebook gruppen for petanqeue spillere i sønderjylland  
Byg din egen bane Bidrag med oplysninger om petanque arrangementer på Din by  
Baneopbygning Bidrag med oplysninger om petanque arrangementer på kultunaut  
Internationale regler
Spilleregler DGI
Petanque udvalget i DGI Sønderjylland, se det her